Interesser

Dykning

Musik

 

Dykning

Ud over de oplagte interesser, såsom studiet, venner, familie o.s.v. er jeg meget glad for at dykke.

Jeg tog mit PADI dykkercertifikat på Kho Tao i Thailand i 1998. Dykkeroplevelserne derude var i særklasse og inspirerede mig til at fortsætte med at dykke i Danmark.

Og hvorfor dykker man så i Danmark? Vandene er måske ikke så klare og fiskene har måske ikke de farver de har i eks. Østen, MEN at dykke i Danmark er noget ganske særligt. Det uforudsigelige og spændende tiltaler mig meget og er en af de primære grunde til, at jeg finder de danske farvande interessante.

De sidste måneder har ikke budt på så meget dykning, men jeg forventer at indhente det forsømte snarest muligt.

Musik

Musik, musik. Jeg spiller desværre ikke selv nogle instrumenter - skal dog snart igang med et eller andet - jeg ser det som essentielt, at man på et tidspunkt i sit liv lærer at spille mindst et instrument, men jeg er selv et yderst dårligt eksempel, så det vil jeg ikke vade mere rundt i. Jeg har i nogle år sunget i nogle forskellige bands samt div. kor (hvoraf gospel er favoritten).

Ud over, at jeg altid har interesseret mig for god musik, så er kendskabet til dansk musik steget i takt med mit arbejde for Stjernekasterne (og herunder bl.a. Aarhus Musikkontor), og det er da også blevet til en del koncerter efterhånden.

Favoritbands:

Udenlandske: Helt klart U2, Elvis Costello og Texas

Danske: TV-2 og Big Fat Snake

Mere er der ikke at sige om den sag! Hvis der er nogle, der er ueninge er det helt fint med mig, men jeg er overbevist om at det er svært at finde bands, der kan skrive og spille på samme måde som ovennævnte.