Udvekslingsstudenter

Udvekslinsstudenter til Danmark

Mine forældre har haft flere udvekslingsstudenter boende og det har været en stor udfordring, men også en virkelig god oplevelse pludselig at have en person fra en meget anderledes kultur, til at bo under samme tag som en selv.

To af udvekslingsstudenterne, Kate Wills fra New Zealand og Luke Harradine fra Australien er ved at skrive noget om deres ophold i Danmark som jeg derefter vil lægge på denne side.

Mit eget ophold som udvekslingsstudent

I sommeren 1993 tog jeg et år på High-School i Oregon, U.S.A. Mit ophold var arrangeret af Rotary og det skulle vise sig at være en stor fordel for mig. Rotary sørger ikke blot for at man velforberedt kommer afsted, de fungerer også som vejledere under opholdet samt sørger for, at man kommer godt hjem igen.

Intet var overladt til tilfældighederne og som kun 16-årig gav det mig en stor tryghed at vide at der altid var en jeg kunne spørge til råds, både i Danmark såvel som i Oregon.

Min værtsklub, min værtsfamilie, min skole, min counselor og alle de andre Rotary folk, der altid kun var en telefonopringning væk, gav mig et uforglemmeligt år som Rotary Udvekslingsstudent.

Herunder lidt om Rotary i Danmark samt deres udvekslingsprogram. Check desuden Rotarys website.

Rotaract: En sammenslutning af unge mellem 18 og 30, der ønsker at møde unge og have lærerige oplevelser sammen.

Rotary's mærkesager

Rotary er en verdensomspændende organisation af selvstændige erhvervsdrivende og ansatte i ledende stillinger, som løser humanitære opgaver, virker til fremme af høje etiske normer inden for alle professioner og medvirker til at fremme international forståelse og fred i verden.

Rotary's mærkesager er

  • Uddannelses- og udvekslingsprogrammer
  • Humanitær udviklingshjælp

På internationalt plan yder Rotary Foundation betragtelig støtte til udveksling af studiegrupper samt til enkelt personers studier af op til et års varighed i udlandet. Den humanitære udviklingshjælp udføres på mange områder, bl.a. gennem projekter i udviklingslandene med fx hospitalsudstyr og bygning af skoler. Ved alle Rotarys projekter kontrollerer Rotarianere på stedet udførelsen, så der er garanti for, at pengene bruges på rette vis. Et specielt projekt, PolioPlus, har til formål at udrydde polio inden år 2005. Projektet udføres i samarbejde med WHO, og Rotaryklubber i hele verden hjælper med at tilvejebringe midler til både anskaffelsen og distributionen af vaccinen og selve vaccinationen.

Udvekslingstuderende gennem Rotary

Her i landet står Dansk Rotarys Ungdomsfond bag udvekslingen af unge, hvor Danmark hvert år udsender og modtager ca. 200 unge i alderen 16-18 år til og fra lande som USA, Brasilien, Argentina, Mexico, Japan, Australien og New-Zeeland. Opholdet varer et år, og de unge bor hos Rotaryfamilier. Undervisningen svarer til gymnasieundervisning. Rotary har via sine counsellors ansvaret for, at opholdet bliver så værdifuldt som muligt. Også kortere ophold oversøisk og i Europa formidles. Dansk Rotarys Hjælpearbejde støtter såvel nationale som internationale projekter af humanitær eller kulturel art.

Rotaract Danmark

Rotaract er et forum hvor unge voksne samles for at lære, afprøve og ikke mindst opleve. Her kan du lære andre unge af anden uddannelse, baggrund og opfattelse at kende, lære en masse om organisatorisk arbejde på lokalt såvel som internationalt plan, samt udvide din viden om dine omgivelser i form af foredrag og virksomhedsbesøg. I Rotaract kan du ligeledes prøve kræfter med hvordan du formidler information og holder oplæg/taler, planlægger og afvikler af små og større projekter, samt bestyrelsesarbejde og ledelse på mange niveauer. Mest af alt får du masser af oplevelser, i ind- og udland!

Rotaract har kun et eneste kriterie for medlemsskab - du skal være mindst 18 og højst 30 år "ung". Faktisk er formålet at medlemsskaren helst spreder sig over så mange forskellige typer mennesker som muligt. Paa den måde lærer vi alle sammen mest - vores forskelle er vores styrke! Det vigtigste for en Rotaracter er lysten til gøre en forskel, lysten til at opleve noget andet end det hverdagen ellers byder på (selvom det oftest ikke er så ringe endda!) og lysten til selv at gøre en indsats for at skabe en klub og organisation, der opfylder de ønsker og forventninger du har til den. Rotaract skabes af de Rotaractere, der er med!

http://www.rotaractdenmark.dk/